Ser man pĂ„ begrebet âteknologienâ i forbindelse med de bĂŠrbare computere idag, vil de fleste Ăžjeblikkeligt tĂŠnkte pĂ„ processoren i notebookâen ogsĂ„ kendt som cpuâen. Denne betragtning er faktisk omvendt af hvordan den reelle verden ser ud. Det der danner vejen for ny teknologi er reelt alt det der ligger uden om cpuâen, og heraf er cpuâen en del af teknologien.
En af de mest signifikante skift man har set siden starten af de bÊrbare computere er helt klart det skift der sker idag, hvor man overgÄr til en fÊlles bygge platform ogsÄ kaldet CBB (Common Building Block). Indledningsvis vil vi fortÊlle lidt om hvad CBB er og hvad det betyder for jer forbrugere, herefter lidt om hvordan ideen opstod, og til slut hvilke andre teknologier man opererer med pÄ markedet for bÊrbare, og hvilke der kommer fremover.
 CBB er en ny standard der idag entrerer pÄ markedet for bÊrbare computere, som bla. Fokuserer utroligt meget pÄ masseproduktion af bÊrbare. Idag producerer de fÞrende fabrikker ca. 80.000 bÊrbare om dagen, sÄ den indledende overvejelse er hvor meget mere masseproduktion kan der blive.
ForsÞget gÄr reelt pÄ at streamline alle komponenter, sÄ alle fabrikker leverer en vare af ensartet fysisk form. Dette har reelt vÊret god praksis lÊnge pÄ ting som optiske drev, harddiske, men lad os lige give et eksempel. Idag findes der fra mange producenter f.eks. forskellige batterier og forskellige keyboard stÞrrelser og layouts, men fremover vil dette blive standardiseret til en keyboard type, og et batteri layout.
Ideen er god, da dette naturligvis presser prisen ned pÄ notebooks, idet alle komponenter nu skal produceres pÄ et standard layout og derfor i mere udstrakt grad kan produceres pÄ samlebÄnd. SÄledes opererer man sÄledes efter ideen alt der kan produceres kan sÊlges, men det medfÞrer ogsÄ en del meget negative vÊrdier med sig.
Indledningsvis betyder det at man gÄr lidt tilbage til Ford T princippet, at den kan males i enhver farve sÄ lÊnge den er sort. Forbrugerne af nye bÊrbare baseret pÄ denne ide vil derfor blive pÄduttet et rimeligt fastlagt layout og man kan derfor ikke nÞdvendigvis finde den bÊrbar som passer netop til dig mht. design osv.
ForsÞget vil helt sikkert medfÞre, at mange smÄ gadeforhandlere starter op med deres eget koncept for bÊrbare computere. Problematikken vil dog bestÄ i at de gennem meget lille specialisering i produkterne, har ringe evne til at supportere forbrugen, mhp. Hardware fejl, og lÞsninger. Ligeledes er muligheden for hardware garanti noget begrÊnset for forbrugeren, idet Intel selv yder garantien. Falder mellemhandleren bort har kunden ingen mulighed for at fÄ supporteret produktet, da slutkunder ikke kan nÄ Intel direkte.
Reelt vil du som forbruger ikke opdage, at du stĂ„r overfor et CBB produkt, udover det vil vĂŠre âubrandedâ, og maskinen vil fremstĂ„ meget neutral i designet. Dette betyder at logoâer, producent tekst. Mv. Ikke fremgĂ„ direkte pĂ„ maskinens overflade.
Ser man pĂ„ den reelle back-to-school teknologi er der naturligvis ogsĂ„ sket en del. Produktions teknologier har banet vejen for flere fremskridt, hvor det fĂžrste reelle var den 1. generation af âCentrinoâ begrebet.
Centrino I ogsĂ„ kendt som banias, var baseret pĂ„ 130 nanometer produktions teknologien, og cpuâen havde hastigheder fra 1,3 Ghz til 1,7 Ghz med 1MB cache. Watt forbruget lĂ„ pĂ„ utrolige 11W ved lav aktivitet op til 17W, ved fuld belastning. Der var nu tale om et reelt gennembrud i mobil teknologi og det blev muligt at levere bĂŠrbare der kunne gĂ„ op til 5 timer for mainstream, op til 8-10 timer for mobility notebooks.
Centrino I blev til halvanden, under kodenavnet Dothan, og der udkom en opdateret generation med en termisk ydelse pĂ„ rundt regnet samme effekt som Centrino I, nu dog op til 21W. TilgengĂŠld var ydelsen af cpuâen vĂŠsentligt forbedret med op 15% ved samme cpu hastighed, og cpuâen blev nu ogsĂ„ tilgĂŠngelig i hastigheder op til 2,1 Ghz og fik 2MB Cache pga. Ny 90 nanometer teknologi.
Reelt er Centrino platformen helt op til Centrino II, baseret pĂ„ den gamle Pentium III kerne. Debatâen i Intel kredse har derfor siden skiftet fra Pentium 4 tilbage til en Pentium III arkitektur gĂ„et pĂ„ om Intel allerede dengang vidste, at Pentium 4 havde spillet fallit med sin Netburst arkitektur. Intel Pentium 4 til stationĂŠre er idag reelt pĂ„ vej helt ud, mens dette skete allerede i 2003 til notebooks. Stof til eftertanke.
Â
Centrino II havde kodenavnet Sonoma, og processoren er stadig tilgÊngelig i hastigheder op til 2,26 Ghz. Den termiske ydelse er reelt ikke den stÊrkeste del af Centrino II, og batteritiderne er ogsÄ med Centrino II blevet forkortet en smule fra Dothan processoren, idet effekten nu ligger pÄ fra 15W op til 27W.
Nu er der idag i 2006 igen sket fremskridt. Intel har lanceret Centrino DUO, hvor du fĂ„r 2 fysiske kerner i en processor. SĂ„ledes har du altsĂ„ 2 cpuâer til rĂ„dighed og ydelsen er hĂŠvet enormt. Produktions processen er skrumpet til 65 Nanometer, og cachen er stadig 2MB stor. DDR2 ram er nu blevet standard, sĂ„ledes at rambĂ„ndbredden kan matche cpuâens ydelse. StrĂžmydelsen fra 15W op til 31W muliggĂžr nu batteritider op til 5 timer for mainstream notebooks med 9 cell batterier.
 
Centrino DUO (3. Generation) er det fĂžrste reelle store skridt siden Centrino I.
Ser man pĂ„ platformen omkring cpuâen er man i perioden gĂ„et fra Intel 855 Chipset generationen til Intel 945 chipsettet. Reelt er der ikke sket det store her, da man allerede tilbage i 2003 havde USB 2.0 mv. Den stĂžrste udvikling er reelt overgangen til DDR2 ram.
SidelĂžbende med alle Centrino platforme har der vĂŠret en neddroslet CPU, der ligesom desktop serien gĂ„r under kodenavnet Celeron. Celeron platformen udmĂŠrker sig ved ikke at kunne drosle pĂ„ CPU farten dvs. StrĂžmforbruget ikke kan skalerer vĂŠsentligt ned, ligeledes er der typisk mindre cache og lavere hastigheder pĂ„ cpuâen.
Centrino er reelt set det bedste, der er sket for den mobile computer til dato, og kan summeres op ved fĂžlgende stĂŠrke trĂŠk. HĂžj ydelse ved lav effekt, stor skalabilitet, en Intel âcertificeretâ pakke, i kombination med trĂ„dlĂžst netkort og chipset. Man skal dog heller ikke glemme at Centrino er et marketingsvĂŠrktĂžj. I oktober mĂ„ned forventes der en 64Bit version af Centrino DUO pĂ„ gaden.
Kort listet kan De 3 (4) centrino generationer listes som fĂžlgende.
Banias
-Â Pentium M (Centrino 1) â 130 nm, 1 MB cache, 400 mhz bus, min. 11W
- Celeron M â 130 nm, 512 kb cache, 400 mhz bus, ca 17W
Dothan
- Pentium M (Centrino 1,5) â 90 nm, 2 MB cache, 400 mhz bus, min. 11W
- Celeron M â 90 nm, 1 MB cache, 400 mhz bus, ca 17W
Sonoma
- Pentium (Centrino 2) â 90 nm, 2 MB Cache, 533 mhz bus, min. 15W
- Celeron M â samme som tidligere generation
Napa
- Core DUO (Centrino DUO/3. generation), 65 nm, 2 MB Cache, 667 mhz bus, min 15W
 2 fysiske kerner
- Core SOLO (Centrino/3. generation), 65 nm, 2 MB Cache, 667 mhz bus, min 11W
 1 fysisk kerne
- Celeron M â 65 nm, 1 MB Cache, 533 mhz bus, ca 21W
 Husk at Centrino altid bestÄr at en Pentium M cpu, Intel TrÄdlÞst kort og et Intel Mobilt chipset. Der er ingen mellemveje.
Add your comments
in Hardware & Accessories by MaryTenderLOS, 01-12-11 09:20